Og det gør jeg så.
Men hvad det er jeg starter, ved jeg faktisk ikke endnu.
Det jeg ved er, at jeg snart bliver 40 og for mig er det en ny dør, der åbner sig. Et nyt kapitel.

Kapitel 1
Livet med små børn efterlod mig i en form for granat chok. Mit første barn fik jeg som 32 årig og tilværelsen inden havde været fri og stort set ubekymret. Livet med børn- not so much. Jeg tror jeg nærmest blev lammet af kærlighed og bekymrethed til de små, at jeg glemte mig selv. En klassiker, I know.
De er større nu. Og jeg begynder at skimte små fragmenter af den jeg var engang. Der er kommet flere lag på og mange rynker og grå hår. Men fundamentet er uændret.
Yogaen er noget af det eneste, der har været intakt både før og efter børn. En slags livline. Den holder jeg stadig fast i og forstår mere og mere, hvor stor en del yogaen er af mig. Derfor er det måske også derfor, at jeg bruger yogaen lige nu til at retfærdiggøre det her. Altså bloggen. Så ja, måske ender det med kun at blive en yogablog. Måske noget helt andet. Vi får se:-)