Når fundamentet føles usikkert, fodres drømmene

Jeg synes i og for sig, at livet er hårdt. Et stort larmende hamsterhjul, der bringer tusindvis af forældremøder, legeaftaler, havearbejdsdage, bankrådgiveropringninger, budgetter der ikke går op og mad med fars med sig.

De sidste par måneder har tilført hamsterhjulet yderligere pres med deadline på deadline på jobbet og udsigter til fyringer og omstruktureringer samme sted.

Jeg har ikke været rar at være
sammen med. Det kan jeg godt se nu.
Samtidig er det også bare så vildt hybrisagtigt, at fundamentet startede sin rysten det sekund, vi landede i Kastrup efter at have fundet meningen med livet på Caminoen.

Nå, så I fandt meningen med livet, at vejen var vigtigere end målet og at I skal finde ro og frihed? Okay, så her har I jeres akkord byggeplads og 3 kæmpestore fondsansøgninger med deadlines 1. oktober, 1. november og 1. december, en traumatiserende oplevelse, som resulterer i et børnehaveskift, lærerflugt, hul i tag og uro på arbejdspladsen. Prøv så lige at mærk friheden og roen…Muahahahah”.

Ja, man bliver en smule opgivningstruet……

Heldigvis har jeg en udpræget god fantasi og har altid praktiseret dagdrømmenes kunst. Og hold nu fast jeg har tyet til undvigelsesstrategierne flere gange, end nogensinde før. Det hele starter med, at jeg vinder i Klasselotteriet (ikke i Lotto, jeg er jo ikke dum), 725.000 kroner, som ofte efter lidt tid bliver til 925.000, så bliver sommerhuset og bilen betalt ud og taget bliver fixet. Der er altid lige nok tilbage til at rejse og rejse og rejse for.
Vi tager på weekendture til Rom og Barcelona, går mere Camino og lever bare det der helt sorgløse frie liv, hvor verden er vores legeplads. Jeg bliver ofte forfatter og går rundt i gråvejr i Paris’ gader, mens historier bliver til.
Jeg kommer hjem og underviser yoga og krammer mine børn og min mand og verden er god, fordi vi selv sætter rammerne og laver reglerne. Min indre storrygende, whiskeydrikkende, festende forfattertype med yogamåtten under armen får rigtig luft under vingerne i disse perioder og Aznavour og Trenet flyder i mine øregange, mens jeg drømmer om eksotiske himmelstrøg og Montmartre og Cuba.
Men det vigtigste er, at familien er med i drømmene – og taget og sommerhuset. Det viser mig, at fundamentet er der. Det der faste stykke jord, der ikke er smuldret, men forbliver helt og solidt, ligegyldigt hvad der sker.

I det hele taget har mine femten år med yogaen som min livsledsager, gjort mig til fundament- og groundingrytter. Nok mest fordi mit fundament er solidt, men helt vildt glat, når det regner og mine drømme og tanker er flyvske og jeg derfor er virkelig dårlig til at forblive på jorden. Yogaen grounder mig dog og først for nylig gik det op for mig, at jeg ofte uden at tænke over det, stiller mig i Træets stilling, når jeg venter på noget eller bare står i mine egen flyvske ballonfærdstanker. Min underbevidsthed forsøger simpelthen at slå rod og derved holde mig på jorden. Det hele er som sædvanlig bare Yin og Yang. Tanker flyver, mens fødder sætter rod. Roen indfinder sig i kaos og kærligheden sejrer over alt det urolige onde, der nu og da sniger sig ind på os. Alt er godt..og så blev det alligevel jul, eller det der.2015-10-16 18.58.43

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s