Når man ikke trækker vejret, er man vel død?

 

Den dag jeg næsten ikke kunne trække vejret, var dagen inden jeg på arbejdet havde tre afleveringer. Jeg lever med deadlines hele tiden, men det her var lidt vildere end normalt. Og nu kunne jeg heller ikke trække vejret.
Jeg tog det alvorligt og løste det på den eneste måde, jeg kender til- jeg tog to timer fri fra arbejde på det mest pressede tidspunkt i afleveringsprocessen og skred til yoga. En restorativ en af slagsen. Sådan én, hvor man ligger og trækker vejret- ud i lungerne, ned i maven, ud i storetæerne. Ja, den dag trak jeg vejret ud i alle afkroge og det var vigtigt. Jeg fik min vejrtrækning tilbage og mit hjerte fandt sin rytme.
Sammen dag kom jeg i tanke om noget andet: Swami Janakananda. Jeps lige præcis. Navnet, der ligger blødt på tungen og smelter som en sød og salt flødekaramel. Han har fulgt mig længe. Hans lidt skærende stemme. Ordene, der kommer ud på en helt speciel måde: “Vælkoommen tiil….. den lille….. yoga nidra”
Man mærker kontaktflader mellem krop og gulv, trækker vejret ind og ud vekslende mellem det højre og venstre næsebor. “Se en rød rose, en gul tulipan, en grøn græsplæne…” Jeg kan aldrig helt følge med. Men så kommer det. “Forestil dig, at du ser dig selv i et spejl. Det kan være et spejl du kender…” Det er altid et spejl, jeg kender. Det er et min far har klunset og derefter pyntet med udklip fra en Beatlesbog.
Det hang på væggen i stuen i mit barndomshjem, jeg fik det med, da jeg flyttede hjemmefra og nu hænger det på mit badeværelse- med dets syrede billeder af John Lennon og teksten fra “She’s leaving home”. “Forestil dig, at du ser dig selv i et spejl”. Jeg ser altid mig selv med et afslappet udtryk og et lille smil. Jeg ligger der med et lille tæppe over mig og ser mig selv i den mest ubekymrede og lettede udgave af mig selv.

“Hari Om Tat Sat” og så er det hele forbi. Eventyret er slut og man ligger midt på stuegulvet med en plaid med chokoladepletter og indtørrede cheerios i.

De ord: Hari Om Tat Sat er grænsen mellem fred og kaos.

Men heldigvis er de der, de små øer, øjeblikkene man selv skaber. Yoga i arbejdstiden, hvis alternativet er værre. Yoga Nidra på stuegulvet 20 minutter før resten af familien kommer hjem fra deres egen stressede dag. En omsorgsdag, hvor omsorgen er for én selv. Jeg tror snart jeg har fattet det og hvis jeg glemmer det, husker min krop mig på det. Pas på dig selv!

wp-1459255290765.jpeg
Selfiedronningen i det famøse spejl. Jeg kunne ikke både lave trutmund og tage et næsten lige billede.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s