Dragen

Mit første besøg i biografen var i slut 70’erne. Jeg skulle se Peter og dragen Elliot med min far. Jeg klarede 5 minutter. Et stort mudderslagsmål mellem fulde mænd, var mere end hvad mit lille hoved kunne klare.

 På vej hjem købte vi en billedbog med historien i stedet. 

Jeg har altid elsket den historie. Den lille dreng med hans usynlige drage. Det der fantastiske venskab, der også tåler, at de giver slip på hinanden. Det er så fint, at man kunne tude.

Det gjorde vi også i biografen i forgårs. Vi græd, fordi Peter ikke kan blive hos sin drage. Og fordi dragen skal videre, nu hvor Peter har fået en familie af mennesker. 

Alle har brug for en drage i en  periode. En man kan flyve 80 km væk sammen med og som passer på dig i skoven. En der kan slippe dig fri. Give dig mod til at brøle din vrede ud. Give dig styrke til at klatre op i de højeste træer. Og som griber dig, når du uopmærksomt falder ud fra den stejleste klippe.

 Jeg har prøvet at falde. Dragen greb mig ikke. Men noget greb mig dog og trangen til at brøle har overmandet mig. Så dragen må være der et sted. Den er stadig usynlig, men jeg tror at den kommer. Ligesom da jeg læste den gamle billedbog højt for Mattias for mange år siden og han forventede at dragen Elliott ville komme forbi hvert øjeblik. Han savnede også sin drage. Det gør vi nok alle. Alle mangler en drage.



Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s