Om rosinøvelsen og det der nu

Jeg spiste en rosin i går. Først lagde jeg den i håndfladen. Udforskede den. Tog den op med tommel og pegefinger og førte den op til øret for at undersøge om den havde en lyd. Jeg duftede til den og til sidst lagde jeg den på tungen. Stille og roligt blev den blødere og blødere. Og til sidst tyggede jeg blidt på den, inden jeg slugte den.
Den oplevelse blev lige med det samme lagt i kurven for virkelig spøjse, lettere akavede, men lærerige oplevelser.

Og Jeps, kendere ved, at rosinøvelsen åbenbart er en classic inden for MBSR- mindfulnessbaseret stress reduktion.

Jeg var på MBSR kurset i går for allerførste gang. Typisk for mig kom jeg fem minutter for sent, fordi jeg havde undervist yoga i Nordvest kvarteret fra 8 til 9 og derefter talte med en af damerne på yogaholdet om hendes syge far og datter. Jeg beklager, men jeg kan ikke lade være. Selvom det så betød, at jeg skulle forcere det meste af nordvest og Frederiksbeg på 13 minutter. Det tog så åbenbart 18. Jeg arriverede derfor kampsvedende, undskyldende og fyldte allerede dér alt for meget.
Vi skulle fortælle hinanden i gruppen, hvorfor vi var der. Nærmest som et AA møde for folk, der misbruger tid, sig selv og deres nærmeste. Vi var faktisk alle sammen lidt flove over, at vi kom der som små knækkede mennesker, der ikke rigtigt magtede verden.
Men vi var også stærke fordi, vi faktisk var der. Og jeg sad flere gange og tænkte på de lige knapt 100 mennesker, jeg kender, der også burde være der.

Jeg blev meget opmærksom på, hvor meget autopilot mit liv har været på i mange år. Hvor meget jeg har lavet og oplevet, mens jeg lagde nye planer og regnede nye budgetter ud. Hvor tit jeg har gjort noget uden at være til stede overhovedet. Det sker jo hele tiden under madlavning, indkøb, transport til og fra noget, samtaler med mine børn, samtaler med min mand, når jeg har læst en bog eller set en film. Ja, stort set hele mit liv leves i et filter af “Hvad nu hvis” eller “Hvorfor skete det”. Fortid og fremtid. Aldrig nutid.

Så nutid, det skal altså prøves af nu. Jeg ved overhovedet ikke, om det kan lykkes. Nutid er sgu en svær en. Det er ligesom om, at den er en smule kedeligere, end de andre tider. Men jeg er nu villig til at give den en chance. Måske kan jeg faktisk nå det, så jeg for en gang skyld kan nyde julemåneden uden at stresse over, hvad julen engang var og om vi får gjort julen lige så god, som den var dengang.
Måske vil man endda kunne finde mig til en af de der arrangementer på fritidshjemmet med 6000 børn og deres forældre, der løber rundt på 100 kvm. mens man jonglerer 2 tørre æbleskiver på en paptallerken i den ene hånd og en kop meget sød gløgg i den anden, på en stol midt i det hele med et stykke nougat i hånden, studere det grundigt, dufte til det, lytte til det, lægge det stille på tungen og lad det smelte i sit eget tempo. Det ville på alle måde være blæret. Jeg er dog lidt i tvivl om, om MBSR og jul er forenelige. Det ender nok mere med at blive som den plejer med et spækbræt, en kniv, en rulle marcipan, en pakke nougat, en der siger ” Ooooog sæt i gang” og 10 minutter efter er alt væk, mens jeg sidder kørt ned på fedt og sukker og drømmer mig frem til i morgen, hvor alt bliver anderledes. Hvor jeg har løbet en tur og kun spist mandariner og rødkål på Årstidernes måde.
Men alt det er jo fremtid og nu er nu. Og lige nu spiser jeg rosiner på den mindfulde måde.

2 thoughts on “Om rosinøvelsen og det der nu

  1. Fantastisk hvad den rosinøvelse kan sætte i gang af total ekvilibristisk skrive- og tankevirksomhed hos dig, Camilla. Jeg har selv dyrket de kurser mange gange og får meget ud af at lave mindfullness derhjemme. Held & lykke med det. Varmt knus fra Birgitte

    Like

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s