Der er typer, der skal være glade for, at jeg ikke i øjeblikket uddeler lammere

​Jeg har lige været til endnu en fest. I 20 minutter. 

Man havde efter sigende glemt at invitere os. Så da Jonattans allerbedste venner – udklædte og høje på den dejlige halloween fest, de var til sammen med deres forældre – bankede på vores dør kl. 18.00 og inviterede os, kunne jeg ikke andet end at æde stoltheden og iføre Jonattan i lidt udklædning og mig selv i en eller anden form for tøj og marchere derover på vrede og en følelse af at være 12 år og være holdt udenfor. 

Jeg blev mødt med et “Heeej” og krammere. Jeg har aldrig, aldrig!!!! haft så umådeligt svært ved ikke at stille disse kvindelige voksen-og børnemobbere op på en lang række og skyde til måls på dem med en mobbekuffert. 

Da Jonattans bedste venner også lige havde nået at øve på et flot trampolin nummer, selvfølgelig uden Jonattan og derpå udførte det foran klappende mødre, proklamerede Jonattan, at han ville hjem. Lige så højt sagde jeg, at det kunne jeg sgu godt forstå og det ville jeg også. 

Så vi tog vores gode tøj og sko og skred. Der er vel ingen skam i at skride med trampende skridt fra en lorte fest, hvor man ikke er inviteret?

Og heri ligger nu den store øvelse, hvor jeg med ikkedømmende tilgivelse , iagttager oplevelsen uden at lade verden overmande mig. 

Så se mig nu, spise min rosin og udføre min kropsscanning med ét eneste fokus. Nemlig NU og ikke “Skam Jer”.

Ps. Jonattan er okay. Vi har krammet og snakket og spist hjemmelavet mangosushi, mens vi lavede yoga stillingen ‘flyveren’ (på børnesprog)😊

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s