Når manden er skredet, må du godt sige det, i stedet for at give mig en sang fra de varme lande- som fx kunne være Sri Lanka

En blog er vel principielt en dagbog, man deler med andre. Jeg er på en og samme tid meget privat, men har egentlig ikke et sæt regler for, hvad jeg deler eller hvorfor. Jeg har det selv virkelig dårligt med mennesker, der holder så meget på formerne, at man overhovedet ikke kan mærke, hvem de er. Derfor deler jeg også gerne ud af de ting, der er lidt svære- en gave jeg har med mig fra mit barndomshjem. Her er der ikke rigtigt noget, man ikke kan sætte ord på og mottoet må være “hellere tude en gang for meget, end en gang for lidt”. Så sårbarheden tager jeg med mig som et par øreringe, jeg aldrig rigtigt tager af.

Så ja, det er vel derfor, at jeg stiller mig op på bjergets top og råber: JEG ER BLEVET FYRET OG VÆRET SYGEMELDT MED STRESS. For så er det ligesom sagt og jeg skal ikke til at opfinde en anden en af mig.
Jeg er nu heller ikke flov over det. Jeg tillægger det ingen som helst betydning i forhold til min personlighed.
Det er NOGET der er sket for mig.

Ja, jeg blev sgu stresset af, at jeg igen og igen blev bedt om at flytte mine grænser for, hvor meget mit arbejde skulle fylde i mit liv. Jeg medgiver, at det kunne indikere, at jeg måske er svag. Og okay, det er jeg så røvhamrende ligeglad med, hvis det er den konklusion, man vil komme frem til i forhold til mig- og alle de andre, som mig.
Ja, jeg er måske ikke helt så hårdfør, som alle andre mennesker i verden, men jeg vil egentlig vove den påstand, at de fleste ville have reageret på det, jeg levede med.
Så nej, det er fanme ikke pinlig at give et nyt menneske hånden og i samme nu sige “Hej, jeg hedder Camilla” og når det uundgåelige næste spørgsmål skal besvares, er det med:
” Jeg er netop blevet fyret efter længere tids sygemelding.” Og hvis folk bliver forlegne over den melding, så er det i og for sig deres problem.
Og ja, jeg vil sådan set også gerne hjælpe dem med deres problem med mig og guide dem sikkert igennem det, så vi til sidst kan se hinanden i øjnene, som to helt almindelige mennesker: et med et arbejde og et uden et arbejde. Og så er den vel ikke længere.

Men det er egentlig ikke kun det med sygemeldingen og fyringen, jeg tænker på. Der kan være mange ting, hvor det egentlig er en fordel lige at skrælle det yderste lag af, så vi ikke bare står og leger, at vi har en samtale, men i stedet for rent faktisk kan bruge tiden fornuftigt og HA en samtale. Sådan én som giver mening, fordi det vi siger, er noget, der betyder noget for os og ikke bare er noget, vi synes lyder fedt at sige. Og her taler jeg ikke om det der speltmors stadie, hvor vi praler af hvor meget, vi bager. For hey, lyv bare løs om bagning. Det er SÅ ligegyldigt.
Nej, jeg tænker mere på det lidt dybere overskudspraleri. Det der, hvor ens liv er vendt på hovedet, hvor manden er skredet eller ens mor er pisse syg og man stadig står helt glat i huden og affekteret taler om skiferier. Jeg føler mig altid taget SÅ meget ved næsen, når jeg har hørt om en dejlig ferie til Sri Lanka og ugen efter af omveje, bliver fortalt, at de gik fra hinanden lige efter, de kom hjem.

2014-07-18-20-28-03
Min mand, der (endnu) ikke er skredet

Nå, men jeg ved godt, at det bare er MIN mening. Og at, folk må have alle de overlevelsesstrategier, de kan skrabe sammen. Men hvis de kommer med dem til mig, så spilder de altså min tid. For hey, livet er for kort til at lege med på andre menneskers “laden som om” og “se mig.” Det er virkelig så gudsjammerligt kedeligt og adskiller sig ikke synderligt fra den der tendens ens børn også har, især på legepladser, hvor de står på et ben på en lille sten og råber “Se mig, mor” og man siger “Ja, det må jeg sørme nok sige”, mens ens hjerne keder sig så meget, at man er alvorligt bange for, at den visner.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s