Da hjernetågen forsvandt, ankom den lille arrige terrier

Min stresscoach ( hun er psykolog, men jeg gider ikke at gå til psykolog) siger, at jeg i min helbredelsesproces har skrællet et lag af. Jeg er nået ned til vreden. En vrede der kommer, når jeg føler, at mine grænser er overtrådt.

Altså, jeg er jo ikke vred hele tiden, men jeg har en meget meget vred lille terrier siddende lige inde bag facaden, som i helt høj falset går i flæsket på enhver, der bare er i nærheden af at træde mig ( næsten) over tæerne.

Så hold nu ellers lige kæft, der er noget kontaktforældregruppe, en enkelt mor fra klassen, verden og af og til Kenneth, der ser mig med damp ud af ørerne.

2015-07-02-16-26-12Og faktisk er vrede aldrig noget, jeg har gjort det så meget i.

Og hvis jeg endelig er kommet bare i nærheden af at være vred, er den forsvundet lige så hurtigt, som den er kommet. Jeg har derfor ingen erfaring med vrede- før nu. Og det viser sig at vrede er en meget fysisk følelse, der former sig som en sten lige i mellemgulvet og presser til, så vejrtrækningen bliver overfladisk og resten af kroppen sitrer.

Men det hele er okay, for vreden entrerede det sekund min hjernetåge forsvandt. Og hell yeah (ghettostyle), jeg må godt være vred!!!! 
Og helt paradoksalt gav vreden jo også plads til glæden og omsorgen, så der nu er plads til at fortælle fremmede, at de er helt igennem gode, dejlige og elskelige mennesker.

Da jeg spurgte psykologen stresscoachen, om der mon var flere spændende lag, man skulle igennem, kiggede hun på mig med et lille smil og med færøsk accent sagde hun: “Vi får se.”

Tror det er sjældent, at man tager sådan en fed cliffhanger med sig hjem fra stresscoach……

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s