Fyret #2 (en tankedetox)

  • Læste Haruki Murakami’s Kafka på Stranden og elskede den. Virkelig. Jeg forelskede mig ganske simpelthen i, at alt var i spil og at intet var givet. Og jeg lod mig bare rive med.
    Da jeg læste Hvad jeg taler om, når jeg taler om at løbe, fik jeg en helt ejendommelig klarhed. Verden (min verden i hvert fald) stod så meget klarere, end før.
    Jeg er nu halvt igennem Norwegian Wood  og jeg forstår den ikke. Den giver ingen som helst mening. Er bare lidt kedelig. Hvorfor?  Er det mig?
  • I MBSR kurset er vi nået til Bjergmeditationen. Man visualiserer et bjerg og bliver til sidst selv til bjerget. Det er en god meditation. Meget bedre end de der, hvor man skal scanne krop og mærke åndedræt. Bjerget kan jeg forstå. Og hver gang ender jeg i James Hiltons Tabte Horisonter. Og det er et ret godt sted at ende.
  • Jeg har været til første og anden samtale på et job. Det gik virkelig godt. Begge gange. Jeg fortalte med ærlighed om mine styrker og især svagheder. Jeg sagde fra overfor “flere-bolde-i-luften”-spørgsmålet. Jeg lavede lidt sjov og var alvorlig.
    Jeg fik IKKE jobbet (fordi jeg var overkvalificeret, men hun nævnte dog min ærlighed flere gange i afslags-opkaldet)(?).
    Og jeg var lettet.
    Jeg skulle have lavet det samme, som jeg gjorde i Red Barnet. Jeg kunne næsten ikke bære det. Og havde søgt jobbet for at komme nærmere den økonomiske ro, som ofte hænger sammen med den mentale ro. Men der var noget andet på spil. For jeg stoler ikke nok på mig selv, når det gælder den slags arbejde. jeg giver ikke slip, når jeg kommer hjem, hvis deadline er i morgen. Hvis jeg vil lave en varig forandring i mit liv, skal jeg væk fra den slags jobs. Og det er eddermame lettere sagt end gjort, når det er dem, man med garanti bliver kaldt til samtale til.
  • Jeg kan ikke love mig selv, at jeg ikke søger en lignende stilling igen om to måneder, når lønnen fra Red Barnet stopper. Og måske ender jeg også med at blive nødt til at svare Ja til spørgsmålet om de mange bolde i luften.
    Jeg håber det dog ikke.
  • 2016-12-01-13-57-20Jeg har købt 78 pakkekalender gaver. Jepski. 48 til julesokkerne herhjemme. Og 30 til skole og frit.
    I Mattias klasse har de i stedet for pakkekalender fået nissevenner. Nissevennerne må ikke drille eller købe noget. MEN!!!!! De skal selv…..LAVE noget.
    Så da jeg allerede i september proklamerede, at der ikke ville være skyggen af en Shane/Ramasjang kalender på Ferskenvej i år, havde jeg ikke regnet med, at en klukkende Hybris ville sparke mig så gevaldigt over skinnebenene, som tilfældet blev.
    Så limpistol, grankogle, piberensere og køkkerullerør er nu fundet frem til endnu et år med brandsår på fingerspidserne forårsaget af limpistol og piberensere fra helvede.
  • Men på trods af institutionernes indvirkning på den hjemmelige jul, er det første jul i mange år, hvor jeg ikke får koldsved, kvalme og præstationsangst over om børnene kommer tæt på det julen egentlig handler om: ro, omsorg, nærhed og tid. Jeg er nemlig kommet tættere på det der besnærende Pyt, som alle taler om. Og så er jeg jo arbejdsløs, hvilket pynter gevaldigt på det der Pyt- lige nu. Ikke om to måneder.

 

 

 

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s