Når Zen Master Buddha Larsen taler, lytter man.

Vi sad ved morgenmaden og jeg begyndte at fortælle drengene om den åndsvage drøm, jeg havde haft lige inden jeg vågnede.
Vi var i Lalandia, mig, Kenneth og drengene. Det var et kæmpe sted og mere stilfuldt end den virkelige verdens Lalandia.
Jeg var alene. De andre var allerede gået i gang med vandløjerne.
Jeg havde lagt mit badetøj i et skab i et omklædningsrum ved en lille bro. Jeg gik på udkig efter et federe skab i andre omklædningsrum. Og til sidst havde jeg været så mange steder, at jeg ikke kunne finde tilbage til MIT skab og mine ting. Det var vildt frustrerende, for jeg kunne se min familie hygge sig og lege bag glasset.
“Haha”, sagde jeg, da jeg var færdig med at fortælle og tænkte,  de nok syntes,  at jeg var helt crazy med sådan en fjollet Lalandia-drøm.

Kenneth sad med sin kaffekop i hånden og sagde så: “Måske det er lidt sådan, du har det lige nu. Lidt udenfor den verden vi andre er i, mens du løber rundt for at finde det helt helt rigtige sted at være. Det virker som om, at du måske er lidt presset.”

Øhm, tak for det, Zen Master Buddha Larsen, sådan havde jeg ikke lige set den drøm.
Men jo. Min underbevidsthed havde simpelthen valgt at give mig et ordentligt spark i røven med Lalandia som et billede på det liv, jeg ikke lige nu deltager i og brugt skabe som symbol for alle de (tomme) projekter, der endnu ikke er kommet fyld i.
“Du kan kun fylde et skab af gangen, vælg et, Fru Jacobsen,”sagde den.

Underbevidstheden.

 

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s