Og så kom sygdommene.

Mattias havde feber i forgårs nat, der gjorde mig så bange, at jeg hele natten lå helt tæt og lyttede til hans vejrtrækning. Det var vist bare en forkølelse og dagen efter var han oprejst igen.

Netop nu ligger Kenneth med kvalme- måske fordi han skulle “smage” på noget vand i et vandfald.

Vi andre har spist sandwich og drukket kakaomælk- fordi ris på syvende dag ikke lød mega tillokkende.

Men vi har gået i jungle i dag i mange timer, hørt vilde lyde fra papegøjer, set lokale stege rotter over bål, mødt de små mindretalsbefolkninger i bjergene og sejlet med halv fuld sejler på Mekong.

Luang prabang er en lille lun blød perle og alt er stadig godt.