Om den “rigtige” yoga

Hvornår er yoga rigtigt?

Når jeg har haft internet, har jeg kunne læse debatten om den lille yogaskole mod kædeyogacentrene.

Jeg forstår godt debatten. Jeg har selv i flere år drømt om den lille yogasal, der skulle være min egen. Men jeg ved også, at det er utopisk. Yogaen vil simpelthen blive for dyr og jeg vil ikke kunne få det til at løbe rundt. Altså med mindre at jeg tilbød uddannelser og dyre retreats, hvilket mit liv ikke er til lige nu.

Samtidig ved jeg også, fordi jeg selv underviser flere steder, også i en af de store kæder med billig yoga, at yogaen dér ikke er discount.

Jeg har ca 8 timers undervisning ved siden af mine 30 timer som projektleder i Scleroseforeningen. Det er meget. Jeg knokler for at det kan lade sig gøre. Men jeg elsker at undervise. Hver eneste time jeg underviser er med hele mig -100 procent. Jeg giver hele min verden, men får lige så meget igen, om det er seniorholdet i fysioterapien i nordvest, De-Stress holdet i det fuldstændigt magiske Salig eller mine forskellige hot og ashtanga hold i Doyoga. Jeg gør mig umage hver eneste gang. Og jeg sørger for at uddanne mig hvert eneste år. Jeg sætter penge og tid af, jeg egentlig ikke har, for hele tiden at kunne være den bedste version af den yogalærer, jeg vil være og blive.

Jeg uddanner mig hos dem, jeg ser op til- dem der ved noget om mere end bare stillingerne og som hæver mit niveau hver eneste gang jeg har uddannet mig. På grund af dem, bliver en times ashtanga meget meget mere, fordi min viden rækker længere. Mine destresstimer fylder jeg med mere end bare åndedræt og stilhed og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg sørger med andre ord for at uddanne mig bredt, så jeg ikke ender i den fanatiske dogmatiske yogaforståelse, hvor man prædiker kun en eneste yogaform, som den rigtige. Og derfor får dem, der deltager i mine timer alt fra min kæmpe store investering i yoga.

Og det er min pointe. Selvom yogaen er S.U. venlig er der stadig kvalitet i den. Jeg underviser og for mig er det virkelig det der giver mening. Og jeg giver det hele videre. Og jeg både guider og lytter- både før, under og efter mine timer Og for mig bliver det aldrig samlebånd, hvilket det heller ikke er for nogen af mine kollegaer, de forskellige steder, jeg underviser. Jeg har aldrig oplevet så meget vilje til at dele og begejstres, som i “faget” yogaundervisning. Så at yogaen bliver flad, når den er billig, skal vi nok ikke være bange for. Men vi kan stadig ærgre os over at de små centre nok ikke vil bestå på samme måde, som den lille købmand nok heller ikke gør det mere. Og det er trist. Det synes jeg også. Og min drøm passer heller ikke ind i den virkelighed. Men yogaen i sin rene form skal nok bestå. Det bekræftes jeg i hver eneste dag, når jeg møder mine kollegaer, der tager sig tid til at snakke, give et kram eller guide videre til lige præcis den indsigt, mennesket foran dem søger.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

w

Connecting to %s