Alternativt soundtrack

Hanernes galen har vækket mig hver morgen i snart 3 uger nu.

Mine nætter har været akkompagneret af de små firbens piben og de større gekkoers mærkværdig råb.

Vi har samsovet sammenfiltret og været tæt tæt tæt.

Af og til lidt hårdt for en type som mig, der plejer at flygte ned i min kælder til yoga og ro. Her kan man ikke flygte. Vi er sammen.

Men jeg ser også på familierne i Laos. Børnene er en del af hele forældrenes (arbejds)dag. Jeg ser bemærkelsesværdigt mange mænd med babyer på armen og trods fattigdom virker det harmonisk.

Og jeg tænker på min egen hverdag, hvor børnene er i institutionerne, fordi jeg skal arbejde arbejde arbejde og heldagsskolen med uforståelige fyldfag som Faf og uuv. Jeg ved sgu ikke. Det virker bare ikke som det rigtige. Slet ikke lige nu og lige her.

I dag tager vi ud i det blå og ser flere laguner, grotter, afsvedne rismarker og de bløde bjerge, jeg godt kan lide.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s