Oh, den vej til Mandalay

På flyet så jeg rocketman, som satte sig som en knude i maven. Resten af flyturen kørte Goodbye yellow brick road på konstant repeat i min hjerne. Det var ok, det er en god sang. Jeg fik så bare ikke sovet. I Bangkok lufthavn havde vi 6 timers pause, som vi brugte på at powernappe på skift og spise dragefrugt og chips. Flyet til mandalay var slidt og småt, men turen tog kun et par timer.

Alt det man hader i lufthavne, når man ankommer til lande langt langt væk, var her en helt helt rolig oplevelse. Der var en fin kø, som alle overholdt. Og visum blev stemplet på få sekunder og så var vi inde.

Turen til mandalay havde pyntet sig med honningmelonplantager og guldtempler med palmetræer rundt om. Men der var også trebenede hunde, 1 million knallerter der dyttede og hele landsbyer bestående af faldefærdige huse, skrald, røg og snavs langs landevejen.

Mandalay var kaotisk, smuk, frodig, beskidt og larmende og for at det ikke sku være løgn blev Elton Johns smukke ballade afløst af den lettere insisterende Four Jacks sang: Kom igen til Mandalay, ad flotillens gamle vej, husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay? Oh, den vej til Mandalay, fuld af flyvefisk i leg, og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj!

Jeg har endnu ikke set en eneste flyvefisk, selvom vi nu sidder på 10 timers færgen til Bagan. Vi har sejlet to timer og Jonattan har kun spurgt 3 gange om, hvornår vi er der. Svaret er hver gang: ” Om lang tid. Så sæt dig roligt ned og kig på alt det, der er rundt om dig”.

Det er et godt råd, hvis jeg selv skal sige det. Så det er det, jeg vil gøre nu.

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s